Odd Fellow Ordenen i Skive

Siden den første danske Odd Fellow loge blev stiftet i 1878, bredte Ordenen sig langsomt ud fra København. Ved århundredeskiftet 1900 var der således i alt 30 Odd Fellow loger. I begyndelsen af 1900-tallet boede der i Skive fire mænd, som alle var Odd Fellow brødre. De var dog ikke medlemmer af samme loge. De fire ordensbrødre var ølbrygger Mads N. J. Sund, der var indviet i Loge nr. 17 Steen Blicher i Ringkøbing i 1902, modelsnedker Hans Hansen, der var indviet i loge nr. 34 Dannebrog i Holstebro i 1907, jernbanerestauratør F.W. Meyer, der var indviet i loge nr. 5 Fyen i Odense i 1899 og købmand Frederik Hansen, der var indviet i loge nr. 14 Sct. Olaf, Århus.
Her opfordredes i 1907 ølbrygger Mads Sund til at samle de øvrige Odd Fellow brødre i et møde i Skive, hvor han selv deltog, for at drøfte muligheden for at danne en forening med henblik på ad åre at oprette en Odd Fellow loge i Skive.
På mødet, der blev afholdt søndag den 3. november på Hotel Phønix i Skive, stiftede man en Odd Fellow forening, og gav den navnet ”Erik Holst” efter forslag fra broder Charles Leisner. Stiftfysikus Erik Holst var den 26. april 1907 afgået ved døden, 78 år gammel, efter at have boet 49 år i Ringkøbing, hvor han havde været en meget aktiv Odd Fellow broder

”Erik Begtrup Holst blev født den 12. oktober 1828 i Ljørslev på Mors, hvor hans fader var præst. Han blev student i 1846 fra Slagelse skole. Under krigen 1848-1850 var han de to sidste år underskibslæge. Han var med, hvor kuglerne peb om ørene, idet han gjorde tjeneste på linjeskibet Christian den 8., da det sprang i luften ved Eckernförde.
Sin embedseksamen tog han i juli 1854 og nedsatte sig derefter som læge i Korsør. Fra 1856 til 1858 var han ansat som stadslæge i Korsør, hvor han virkede med stor dygtighed, mod og energi under kolera epidemien. Han gennemførte karantæneforanstaltninger, hvis nytte blev bestridt af læger. Han begrænsede smitten og gjorde det af med epidemien. Da koleraen et par år senere for anden gang rasede i København, greb netop de læger, som havde smilet af dr. Holsts karantæneforanstaltninger i Korsør, til de samme i København. Dette frelste byen.
Her lagde doktor Holst grunden til sine officielle udmærkelser. Han blev som 29 årig Ridder af Dannebrog. I 1858 blev doktor Holst konstitueret fysikus i Ringkøbing. Året efter forsvarede han med held ved universitetet sin doktorgrad om koleraepidemien.
Senere blev doktoren til ’den gamle doktor’ og virkede resten af sit liv til gavn for by og opland og til gavn for Odd Fellow Ordenen. Doktor Holst var skattet af såvel rig som fattig og virkede til opmuntring og trøst for sine patienter. Kneb det med at betale til daglige fornødenheder og medicin, var den gamle doktor ikke ræd for at tage portemonnæen frem og give i stedet for at tage. Som embedslæge og kollega var han elskværdig og rede til råd og vejledning med sit jævne og ligefremme væsen, altid med en åben hånd og et stort hjerte over for trængende.

Navnet som Odd Fellow Foreningen og den senere Odd Fellow loge i Skive vedtog på sit første møde, var således ikke blot et navn, Erik Holst, var også et levende symbol på, hvad ordenen stod for og stadig står for.

Den 16. oktober 1971 blev patriarklejr nr. 10 Arken institueret i ordensbygningen i Skive, da det var vedtaget, at denne nye patriarklejr skulle have hjemsted i Skive. En lejr er en overbygning på Odd Fellow logernes lære, hvor de brødre, der er særligt interesserede i Ordenens liv og virke, kan opnå et mere indgående kendskab til Ordenen. Hvor logens valgsprog er Venskab, Kærlighed og Sandhed, er lejrens valgsprog Tro, Håb og Kærlighed. I logens valgsprog står ordet Kærlighed for næstekærlighed, medens ordet i lejrens valgsprog står for menneskekærlighed. Den 14. april 2007 blev patriarklejr nr. 18 Hardsyssel institueret i ordensbygningen i Holstebro. Patriarklejr nr. 10 Arken er fortsat hjemmehørende i Skive, og patriarkerne kommer i dag fra broderloger i Thisted, Nykøbing Mors, Viborg, og Skive.

I 1990 blev der oprettet venskabsloge med loge 116 Utstein, Stavanger Norge, med første besøg fra Norge august samme år, og genbesøg i Norge af Loge 42 Erik Holst 16. maj 1992.

På 90-års stiftelsesdagen for broderlogen blev det første spadestik til den nye ordensbygning taget, og arbejdet gik i gang. Der blev indgået aftale med Kaj Ove Madsen A/S om, at ordensbygningen skulle være færdig den 1. maj 2005.

Klub 42 for logens seniorer så dagens lys den 10. april 2008, ved generalforsamlingen deltog 15 brødre. Forslagene blev vedtaget og klubarbejdet sat i gang. Der optages fortsat nye medlemmer en gang om året i september måned.  Klubbens formål er at dyrke broderlig hygge og samvær under afslappede og rimeligt uformelle former. Klubben, der også arrangerer foredrag, frokoster og udflugter, er i dag vokset til 47 medlemmer og betragtes som et meget populært aktiv for såvel logen som Ordenen. I takt med at flere brødre forlader arbejdsmarkedet, vil foreningen sandsynligvis fortsat vokse.

 

Odd Fellov ordenen i Skive gennem 100 år

Af Per Toft Mouritsen

Odd Fellow Ordenens oprindelse ligger langt tilbage i tiden – så langt, at man kun ved lidt herom. Odd Fellow Ordenen har haft sine rødder dybt i tidernes muld ligesom andre lignende ordener. Det er dog i særlig grad to ordner, der tilsyneladende danner begyndelsen eller har givet grundelementerne til Odd Fellow Ordenen. Det er Druideordenen og Byggehytteordenen. Ved at læse om disse får man også med Ordenens historie indblik i menneskeslægtens kulturhistorie. Alle dage var det nemlig således, at det befolkningslag, der sluttede sig til en eller anden orden, i reglen bestod af den søgende og den oplyste del af befolkningen.
Den oprindelige gamle Odd Fellow Orden havde sine rødder i England, præcist hvornår den opstod vides ikke. Oprindelsen er hyllet i fortidens mørke, men forfatteren Daniel Defoe omtaler i første halvdel af det 17. århundrede et selskab af Odd Fellows, og i The Gentleman’s Magazine fra 1745 tales der om loger af Odd Fel-lows som et sted, hvor man kan tilbringe behagelige og forfriskende aftener.
Man har på et museum i den skotske by Hardwich et udstedt fribrev, skrevet på pergament til et Odd Fellow selskab. Dette brev, der er dateret den 7. maj 1643, er en tilladelse til at oprette en forening og indeholder en antydning af, at selve Ordenen er grundlagt den 5. februar 1537. Men måske skal man endnu længere tilbage i tiden. Hvornår Ordenen i hine tider begyndte sit virke i England, finder man næppe nogensinde ud af, idet det måske ligger så langt tilbage i tiden, at al kommunikation foregik mand og mand imellem.
Den danske gren af den store Odd Fellow Orden bærer navnet ”Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark I.O.O.F”. På Ordenens hjemmeside skriver dens øverste leder, storsire Erling Stenholt Poulsen, føl-gende om Ordenens historie og formål:

”Vor Ordens navn og dermed betegnelsen for medlemmerne som Odd Fellows bliver i flere leksika oversat til ’snurrige eller løjerlige fyre’, en oversættelse der dog ikke kan bruges i dette tilfælde. Derimod mener vi, blandt andet ved forskning i gamle engelske ordbøger og på baggrund af en islandsk afhandling, at ordet Odd skak oversættes med baggrund i ordet oath og betyder edsfælle. Ordet edsfælle kan spores tilbage til gamle love, som allerede var i brug i det sjette århundrede. Ordenen kan spore sin oprindelse langt tilbage i tiden, og den ældste historie har vi ganske givet fælles med andre ordener.
Den moderne Odd Fellow Orden, vi i Danmark hører til, benævnes The Independent Order of Odd Fellows, forkortet til I.O.O.F. Den har cirka 96.000 medlemmer i Europa, og heraf tegner de nordiske lande sig for de 87.000.
Vi regner året 1819 som udgangspunkt for vor ordensgren. Det begyndte med en ung englænder, som et par år forinden var udvandret til USA. Han havde nedsat sig i byen Baltimore, hvor der på det tidspunkt herskede megen sygdom, blandt andet pest. Borgerne var henvist til at klare sig selv eller finde hjælp hos hinanden. Dette berørte ham meget, og han gik i gang med at finde personer, der – som han selv – havde været medlemmer af Odd Fellow Ordenen i England. I 1819 lykkedes det for ham at stifte den første Odd Fellow loge i USA, og han gav den navnet loge nr. 1 Washington som en hyldest til sit nye fædreland.
Sammen med sine brødre fra logen indledte han et stort hjælpearbejde blandt de syge og fattige, og nød stor respekt og tillid i befolkningen. Ordenen fik tag i samfundet, og omkring 1830 var der oprettet over 100 loger i USA, udbredt til 12 stater. Som årene gik, kom der flere til, og med tiden lagde man i logerne stigende vægt også på den etiske side af menneskelivet.
Ordenens oprettelse i USA og dens succes førte med sig, at den i sin nye skikkelse kom tilbage til Europa ved instituering af en loge i Stuttgart i Tyskland, og i 1878 kom Odd Fellow Ordenen også til Danmark. Den første danske loge stiftedes den 30. juni 1878, og har sit hjemsted i Odd Fellow Palæet i København. Få år senere, i 1881, stiftedes tilsvarende, og ligeledes i København, den første loge for kvinder. I dag er der i Danmark 112 broderloger og 94 søsterloger med et samlet medlemsantal på 14.500.
Vor Ordens formål og arbejdsformer har, efter min opfattelse, altid kunnet tilpasses ethvert samfund og en-hver tid, netop fordi man aldrig har forladt de oprindelige, bærende principper. Vi kan således i dag opdele vort formål i to dele, det udadvendte og det indadvendte. Eller sagt med andre ord: Et praktisk og et etisk formål. Odd Fellow Ordenen ønsker og forventer af sine medlemmer, at de skal være aktive i to funktioner: at arbejde indad med sig selv, og – at arbejde udad for vore medmennesker. Disse to funktioner skulle gerne stimulere hinanden, og komme til udtryk i glæden over at hjælpe andre. Eller sagt med andre ord: at højne den menneskelige karakter. Til dette har vi, fra den første begyndelse, tilknyttet følgende budord: at besøge de syge, hjælpe de trængende, begrave de døde og opdrage de forældreløse.
Selvfølgelig ved jeg, at det offentlige i vor moderne tid har overtaget det meste af det, der lige er nævnt, men alligevel: ’At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Den der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden.’
Søren Kierkegaard, 1859”

Odd Fellow Ordenen i Skive
Siden den første danske Odd Fellow loge blev stiftet i 1878, bredte Ordenen sig langsomt ud fra København. Ved århundredeskiftet 1900 var der således i alt 30 Odd Fellow loger, der strakte sig over Sjælland, Fyn og Jylland, hvor den nordligste var i Frederikshavn.
I begyndelsen af 1900-tallet boede der i Skive fire mænd, som alle var Odd Fellow brødre. De var dog ikke medlemmer af samme loge. De fire ordensbrødre var ølbrygger Mads N. J. Sund, der var indviet i Loge nr. 17 Steen Blicher i Ringkøbing i 1902, modelsnedker Hans Hansen, der var indviet i loge nr. 34 Dannebrog i Hol-stebro i 1907, jernbanerestauratør F.W. Meyer, der var indviet i loge nr. 5 Fyen i Odense i 1899 og købmand Frederik Hansen, der var indviet i loge nr. 14 Sct. Olaf, Århus.
Ølbrygger Mads Sund kendte Charles Leisner fra en tid, hvor de begge boede i Struer. Charles Leisner var medlem af loge nr. 11 Columbus i København. Han opfordrede i 1907 ølbrygger Mads Sund til at samle de øv-rige Odd Fellow brødre i et møde i Skive, hvor han selv deltog, for at drøfte muligheden for at danne en for-ening med henblik på ad åre at oprette en Odd Fellow loge i Skive.
På mødet, der blev afholdt søndag den 3. november på Hotel Phønix i Skive, stiftede man en Odd Fellow forening, og gav den navnet ”Erik Holst” efter forslag fra broder Charles Leisner. Stiftfysikus Erik Holst var den 26. april 1907 afgået ved døden, 78 år gammel, efter at have boet 49 år i Ringkøbing, hvor han havde været en meget aktiv Odd Fellow broder.

Erik Holst
I festskriftet i 1939 for broderloge nr. 42 Erik Holst ved 25-års jubilæet hedder det:

”Erik Begtrup Holst blev født den 12. oktober 1828 i Ljørslev på Mors, hvor hans fader var præst. Han blev student i 1846 fra Slagelse skole. Under krigen 1848-1850 var han de to sidste år underskibslæge. Han var med, hvor kuglerne peb om ørene, idet han gjorde tjeneste på linjeskibet Christian den 8., da det sprang i luften ved Eckernförde.
Sin embedseksamen tog han i juli 1854 og nedsatte sig derefter som læge i Korsør. Fra 1856 til 1858 var han ansat som stadslæge i Korsør, hvor han virkede med stor dygtighed, mod og energi under kolera epidemien. Han gennemførte karantæneforanstaltninger, hvis nytte blev bestridt af læger. Han begrænsede smitten og gjorde det af med epidemien. Da koleraen et par år senere for anden gang rasede i København, greb netop de læger, som havde smilet af dr. Holsts karantæneforanstaltninger i Korsør, til de samme i København. Dette frelste byen.
Her lagde doktor Holst grunden til sine officielle udmærkelser. Han blev som 29 årig Ridder af Dannebrog. I 1858 blev doktor Holst konstitueret fysikus i Ringkøbing. Året efter forsvarede han med held ved universitetet sin doktorgrad om koleraepidemien.
Senere blev doktoren til ’den gamle doktor’ og virkede resten af sit liv til gavn for by og opland og til gavn for Odd Fellow Ordenen. Doktor Holst var skattet af såvel rig som fattig og virkede til opmuntring og trøst for sine patienter. Kneb det med at betale til daglige fornødenheder og medicin, var den gamle doktor ikke ræd for at tage portemonnæen frem og give i stedet for at tage. Som embedslæge og kollega var han elskværdig og rede til råd og vejledning med sit jævne og ligefremme væsen, altid med en åben hånd og et stort hjerte over for trængende.
Den 25. september 1883 blev han, 55 år gammel, indviet i loge nr. 8 Marcellus i Lemvig. Skønt Erik Holst ved sin indvielse var den eneste Odd Fellow i Ringkøbing, var hans personlighed tilstrækkelig til, at loge nr. 17 Steen Blicher kunne stiftes allerede den 2. september 1884. Broder Erik Holst var i mange år den nye loges overmester og storrepræsentant og blev tillige distriktsdeputeret storsire for de jyske loger. Hans indsats i disse store embeder har i mange år båret frugt for Odd Fellow Ordenen. I lyset heraf fik broder Erik Holst stor indsigt og viden om Ordenens inderste og dybeste væsen og ydede gennem sin gerning og livsvandel sit til at gøre menneskene bedre og mere kærlige mod deres medmennesker. For ham var ordet broderkærlighed ikke kun tomme ord. Broder Erik Holst døde i 1907.”

Navnet som Odd Fellow Foreningen og den senere Odd Fellow loge i Skive vedtog på sit første møde, var såle-des ikke blot et navn, Erik Holst, var også et levende symbol på, hvad ordenen stod for og stadig står for.

Odd Fellow Foreningen tager arbejdstøjet på
Den nystiftede Odd Fellow forening lejede lokaler på forskellige adresser i Skive og begyndte arbejdet på at udvide den kreds, som kunne have interesse i at blive optaget som brødre i en Odd Fellow loge. Allerede i slut-ningen af januar 1908 indgik foreningen en aftale med broderloge nr. 34 Dannebrog i Holstebro om, at interes-serede fra Skive kunne blive indviet i logen i Holstebro og få graderne tildelt i denne loge, indtil der var til-strækkeligt mange, som ville indgå i en nystiftet Odd Fellow loge i Skive.
Allerede måneden efter blev to nye brødre indviet i broderlogen i Holstebro og herefter optaget i forenin-gen. Den 27. september 1908 havde man fået logens storsire, Petrus Beyer, til at holde et foredrag om Ordenen for en indbudt kreds i Skive. Følgen heraf blev en jævn og stadig tilgang af nye brødre til Odd Fellow forenin-gen, som i maj 1909 talte 14 medlemmer.
En af dem, som havde meldt sig som interesseret i Ordenen efter storsire Petrus Beyers foredrag, var byens herredsfuldmægtig Christian Ramsgaard. Han blev foreningens formand tre et halvt år senere, og han blev Loge nr. 42 Erik Holsts første overmester i 1914. Efter at foreningen i starten holdt et møde hver måned, gik man i begyndelsen af 1909 over til at holde møde hver 14. dag.
På mødet i Foreningen den 18. juni 1912, hvor man havde taget nye lokaler i brug til foreningens møder, havde formanden udtalt: ”Har mennesker nået et mål, blinker der straks et nyt i det fjerne.” Det viste sig også her, idet man indgående drøftede mulighederne for at etablere en Odd Fellow loge. Tilgangen til foreningen var støt stigende med optagelse af fire eller fem nye medlemmer hvert år fra 1909.
I vinteren 1913 mødte broder Anton Linde, der havde tømrerforretning i Skive, en aften med fuldt færdige tegninger til en ny ordensbygning. Fra da af kredsede alle tanker om den store begivenhed, som var i vente: eget hus, egen loge!
Broder Hans Hansen havde i 1913 bygget en helt ny ejendom på adressen Sallinggade 8. Året efter havde han ligeledes købt grunden Sallinggade 6 for at bebygge denne. Han tilbød at bygge ejendommen så stor, at foreningen og den kommende Odd Fellow loge kunne leje lokaler hos ham. Det viste sig dog, at den nye ejen-dom Sallinggade 6 ikke havde tilstrækkelig plads til at rumme logen.
Straks efter nytåret 1914 vedtog man i Odd Fellow foreningen, at man i løbet af året ville bruge kræfterne på at nå det endelige mål, nemlig oprettelse af en loge i en nyopført ordensbygning. Der blev udsendt lister til foreningens medlemmer om tegning af bidrag til den nye logebygning. Allerede den 3. marts 1914 kunne for-manden meddele, at der var dannet et aktieselskab: Erik Holst A/S, der havde købt en byggegrund Sallinggade 4. Man ville således ikke, at det skulle være den nye Odd Fellow loge, der skulle eje den nye ordensbygning, men et aktieselskab, hos hvem man så skulle leje lokaler.

Eget hus og egen loge
I Mindeblade for loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. udgivet som festskrift ved logens 25-års jubilæum den 15. no-vember 1939 læses:

”Efter at Odd Fellow Foreningen Erik Holst målrettet havde arbejdet i godt seks Aar, mødtes Brødrene den 13. februar 1914 i Odd Fellow-Foreningens Lokaler. Det var en særlig højtidelig Anledning. Nu skulde det prøves, om det var muligt at faa et økonomisk Grundlag for Rejsning af egen Bygning. Det lykkedes. Der blev tegnet Aktier til et beløb af 6.480 Kr. og tegnet Laan i andet Pant paa 7.000 Kr., saaledes at der raadedes over 13.480 Kr. Det var tilstrækkeligt, og Aktieselskabet blev stiftet. Der blev valgt en Bestyrelse bestaaende af brødrene Chr. Ramsgaard, Anton Jespersen, Anton Linde, Chr. Dahl og Carl Hansen, førstnævnte valgtes til Formand. Allerede den 27. Februar holdtes der igen Generalforsamling, hvor der fra Bestyrelsen forelaa Udkast til Love og Vedtægter samt Tilbud paa seks Byggegrunde. Aktieselskabets Formål var at opføre og administrere en Bygning, der kunde ”afgive hensigtsmæssige Lokaler til herværende Foreninger eller Loger af Odd Fellows”.
Ved Opløsning af Selskabet overgaar Ejendomsretten over dettes Aktiver til Logen Erik Holst.
Det besluttedes at købe Grund i Sallinggade tilhørende Slagter Eriksen, Købesummen var 5.000 Kr. Valget stod nærmest mellem den og en Grund i Aagade, tilbudt af Konsul Dige. Arbejdets udførelse overdroges Tømrer Linde, Murer Jespersen og Maler Alfr. Nielsen, hver for sit Fags Vedkommende. Den 22. Maj 1914 paa Br. Stor Sire Beyers 25-Aars Jubilæumsdag som Stor Sire, nedlagde Br. Ramsgaard Grundstenen til den ny Bygning. Denne nedlagdes bag Overstolens fremtidige Plads, og der indmuredes en Blykapsel, indeholdende et Dokument, skrevet på haandgjort Papir, hvori nævnes de Brødre, der paa det Tidspunkt var Aktionærer, Selskabets Formaal, at Bygningen opføres efter Tegning af Br. Anton Linde, af de foran nævnte Brødre, og at Dekorationsarbejdet udføres af Malermester Mogensen, som dengang endnu ikke var Odd-Fellow. Der anføres: ’Bygningen rejses i Kong Christian den Tiendes andet Regeringsaar. Skives Borgmester, Danmarks første folkevalgte Borgmester er Lærer Hjalmar Kjems. Skives Byfoged og Politimester er A. Lemming.’
Den første Sten nedlagdes i Venskabets Navn i Haab om, at sandt Venskab altid maatte raade inden for Bygningens Mure, den anden i Kærlighedens Navn i Haab om, at alle Brødre af Logen altid maatte være besjæ-lede af sand Broderkærlighed og Kærlighed til deres Næste og alt godt, og den tredje i Sandhedens Navn i Haab om, at Sandhed altid maatte præge Brødrenes Færd. Den 15. November 1914 indviedes den ny Bygning til Brug for den samtidig oprettede Loge nr. 42, Erik Holst. Ved ændringer og Tilføjelser til den oprindelige Byggeplan var der fremkommet en Overskridelse paa 2.000 Kr., som det dog lykkedes at skaffe til Veje.”

Det skal dog her præciseres, at der ved indvielsen af logesalen og institueringen af logen også blev indviet et flot håndbroderet logetæppe, som lå på samme plads i knap 100 år for da at blive kopieret til et nyt logetæppe. Det oprindelige logetæppe var broderet af de nye logebrødres ægtefæller, og det ligger den i dag i forværelset.
Der er i festskriftet fra 1939 en længere beskrivelse af den nyopførte ordensbygning, som i sin helhed be-stod af logesal på 7,3 x 11,0 meter, forværelse, kandidatværelse, rekvisitrum for logens inspektør og en spisesal (dagligstue). Herudover var der syv lejligheder fordelt således: en lejlighed i kælderen, der i begyndelsen var udlejet til logens rengøringskone, fem treværelses lejligheder og en toværelses lejlighed, der stødte op til logens forværelse, spisesal og dagligstue på 1. sal.
Allerede i 1919 overtog logen den lille toværelses lejlighed på første sal, nedrev nogle skillerum og lagde arealet til logens spisesal, hvorved man fik en decideret dagligstue i tilknytning til spisesalen og et lille tilhø-rende køkken i forbindelse hermed.
Indgangen til logens lokaler skete gennem en åben port ud mod Sallinggade, hvor der var gennemgang til arealet under ordensbygningen, der var opført vinkelret på forhuset på søjler, idet der under logesalen var ind-rettet toiletter, brændselsrum og vaskerum for logen og lejlighederne i ejendommen. Ved en senere ombygning i 1932 lukkedes porten, ligesom man flyttede retiraderne i udhuset under logebygningen, så der blev indrettet vandskyllende toiletter for logen på en repos ved hovedtrappen til logens forværelse på første sal.
Hvorfor den oprindelige bygning ved sin opførelse i 1914 blev opført af et aktieselskab, hvor det var logens brødre, der var ejere og långivere, vides ikke, men konstruktionen viste sig efterfølgende ikke at være hen-sigtsmæssig, idet arvinger til afdøde brødre jo overtog aktierne, og med tiden kunne man risikere, at hovedpar-ten af aktierne ville tilhøre andre end logens brødre. Derfor valgte man i 1932 at stifte en forening: Byggefore-ningen Erik Holst. Herved kunne nye brødre gennem Byggeforeningen blive medejere af ordensbygningen, idet foreningen i første omgang skulle opkøbe ledige aktier. Imidlertid besluttede man i forbindelse med planer om at udvide logesalen at overdrage ejendommen til Byggeforeningen ved et direkte salg og derefter likvidere ak-tieselskabet. Salget af ordensbygningen skete ved skøde i 1939.
Ja, i virkeligheden oprettede man to selvstændige foreninger, nemlig: Byggeforeningen Erik Holst og Bo-ligforeningen Erik Holst. Ifølge Byggeforeningen Erik Holsts vedtægters §1 var formålet med foreningen: At opretholde Lokaler for Odd Fellow Loge nr. 42 Erik Holst, Skive, samt administrere Foreningens Ejendom nr. 4 i Sallinggade.” I § 2 stod: ”Medlemmer af Boligforeningen Erik Holst er samtidig Medlemmer af Byggefore-ningen.” Altså var det medlemmer af Boligforeningen Erik Holst, der var medlemmer af Byggeforeningen, og i Boligforeningen Erik Holsts vedtægters § 1 hed det om foreningens formål: ”At tilvejebringe Midler til Opfø-relse af Bolig for ældre Medlemmer og Enker af Odd Fellow Loge nr. 42 Erik Holst, Skive, eller til udvidelse af Byggeforeningens nuværende ejendom.” Boligforeningens vedtægters § 2 lød således: ”Medlemmer af Loge nr. 42 Erik Holst, der bor i Skive By og nærmeste Opland, har Pligt til at være Medlem af Boligforeningen Erik Holst.”
Man havde således opdelt medlemmerne i to kategorier – dem, der boede i Skive og nærmeste opland, og som var forpligtet til at være medlemmer af Boligforeningen og dermed af Byggeforeningen, og ”de andre”. Byggeforeningens opgaver var primært centreret om den i 1914 opførte bygning med dens nu seks lejligheder, og Boligforeningen skulle fremadrettet arbejde for opførelse af yderligere et antal lejligheder for ældre lo-gebrødre og enker, eventuelt ved udvidelse af den oprindelige ejendom. Disse planer blev dog aldrig realiseret, og Boligforeningen blev da også ved en beslutning i år 2000 nedlagt som selvstændig forening.
På stiftelsesdagen den 15. november 1915 fortæller forhandlingsprotokollen, at der nu var 39 brødre i lo-gen. Ved en festloge på denne dag gjorde overmesteren opmærksom på, at ligesom det enkelte hjem er et sted, hvor man søger hvile, fred og hygge, er logen det gode hjem, der fremmer fred og fordragelighed mellem men-neskene, det som alle sukker efter i denne tid. Han mindede indtrængende om Ordenens påbud om bekæmpelse af sladder og manede brødrene kun til at mindes det gode og glemme det onde.

Broderloge nr. 42 Erik Holst gennem to verdenskrige
Ved institueringen den 15. nov. 1914 rasede allerede ufreden i Europa med det, der senere fik betegnelsen 1. verdenskrig. Med baggrund i restriktioner på el og brændsel var logemøderne i 1915 reduceret til to møder om måneden i sommertiden. I efteråret 1916 blev det vedtaget at åbne logemøderne klokken 20.00, da regeringen havde besluttet, at alle butikker af hensyn til elforbruget skulle lukke senest klokken 19.00. Ved mødet i februar 1917 forelå der meddelelse fra storsiren om, at logemøderne skulle begynde klokken 19.15 for at indskrænke lysforbruget. På grund af vanskelighederne med fremskaffelse af brændsel nedsattes et udvalg til at træffe for-beredelser for den kommende vinter, ligesom det vedtoges at indsende andragende om dispensation fra lysfor-buddet, så der måtte brænde lys to aftener om måneden i to timer. Der kom dog fra byrådet meddelelse om, at, at der ikke kunne bevilges elektrisk lys til logen. I løbet af året 1917 blev logebroder nummer 50 indviet. Lige-ledes blev det i logemødet i november 1917 besluttet at foretage indsamling af beklædningsgenstande til fordel for sønderjyske børn.
I 1918 blev der fra embedsmændene kraftigt opfordret til, at de enkelte brødre afleverede en levnedsbeskri-velse til arkivaren, således at man efterhånden fik biografier over hver enkelt logebroder, eventuelt til senere offentliggørelse. Tidligere opfordringer havde kun resulteret i to afleveringer. Protokollen oplyser tørt, at denne som tidligere opfordringer forblev frugtesløs. Ligeledes fortæller protokollen, at logemøderne på grund af den spanske syge, som havde hærget landet siden oktober 1918, havde været suspenderet, hvorfor jubilæet i 1918 blev aflyst tillige med juletræsfesten og andre møder. Helt præcist var møderne suspenderet fra den 29. oktober og året ud, så første ordinære møde blev den 7. januar 1919. På dette møde glædede man sig over den våben-hvile, der var indgået på slagmarkerne i november 1918, og så ud til at holde. På logemødet den 14. oktober 1919 vedtog man at hjælpe 20 sønderjyske kvinder, der var indlagt på Krabbesholm Sanatorium. De manglede tøj.
I mellemkrigsårene bragte hverdagen fremgang for logen, ligesom der i 1924 blev indgået aftale med Odd Fellow foreningen M.C. Holm, Nykøbing Mors om, at loge nr. 42 Erik Holst skulle være moderloge for den kommende nye Odd Fellow loge på Mors, således at de, der ønskede at tilslutte sig foreningen i Nykøbing med henblik på at overgå til den nye loge, kunne få tildelt de nødvendige grader i loge 42 Erik Holst. Imidlertid kom udbruddet af 2. verdenskrig i vejen og bevirkede, at der først blev oprettet og institueret en nye Odd Fellow loge i Nykøbing Mors den 31. oktober 1948.
Den 10. marts 1935 blev en ny Rebekkaloge institueret i Skive, nemlig Rebekkaloge nr. 22 Dronning Dag-mar. Byggeforeningen fik dermed en ny lejer af logelokalerne i ejendommen med deraf styrkelse af økonomien i årene fremover. Broderlogen var i mellemkrigsårene gået tilbage til ugentlige møder, hver tirsdag, medens Rebekkalogen, som andre søsterloger i Danmark, kun havde to møder hver måned – den første og tredje onsdag i måneden. I de følgende år fremsatte Rebekkalogen flere gange ønske om, at søstrene kunne indtræde som medlemmer i Byggeforeningen, men hver gang blev henvendelsen afvist af brødrene.
På grund af vakance i stillingen som distriktsdeputeret storsire blev broderlogens storrepræsentant Mads A. Holm konstitueret som distriktsdeputeret storsire for de nordjyske loger den 23. juli 1935 og endelig udnævnt af logens storsire den 28. oktober 1935. Dette embede beklædte han indtil 1956, hvor han valgte ikke at modtage genudnævnelse til posten. Derefter udnævnte storsiren broder Mads J. Møller fra loge 42 Erik Holst som ny distriktsdeputeret storsire. Dette embede beklædte han til 1974, hvor han trak sig tilbage fra sin post.
Odd Fellow Loge nr. 42 Erik Holsts 25-års stiftelsesdag blev behørigt markeret den 15. november 1939. Dette skete jo halvanden måned efter 2. verdenskrigs udbrud ved Tysklands overfald på Polen og de efterføl-gende krigserklæringer fra England og Frankrig den 1. september 1939. Logens 25-års jubilæum blev blandt andet fejret med udsendelse af et festskrift på ikke mindre end 404 sider. Bogen havde titlen: Mindeblade for loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. Udgivet som festskrift ved logens 25 Aars Jubilæum den 15. november 1939. Der var ikke mindre end 161 biografier over optagne brødre i logen siden starten den 15. november 1914. Der havde i mange år været forsøg på at få de enkelte brødre til at aflevere biografier selv, men i 1930 havde man nedsat et udvalg med blandt andre storrepræsentant Hjalmar Kjems i spidsen. Han satte sig for at indkalde brødrene én for én, interviewe hver enkelt og nedskrive deres biografier. Enkelte blev dog interviewet af andre i udvalget. De enkelte biografier er for fleres vedkommende på fire til fem sider, mens enkelte er på en halv side. Hjalmar Kjems står som underskriver af 82 af de 161 biografier. Bogen er i dag en vigtig kilde til oplysning om disse brødre, og den findes blandt andet på Skive Byarkiv. Det blev senere forsøgt at udgive tillæg til Mindebladene, men der kom kun tre tillæg, og så stoppede det. Indsamlingen af biografier er forsøgt fortsat, med svigtende held, men der er i logens arkiv vel omkring 125 ikke udgivne biografier.
Ved festlogen på jubilæumsdagen var også indbudt byens borgmester Wolhardt Madsen, og der deltog tilli-ge repræsentanter for de daværende aviser i Skive. Under festmiddagen overrakte borgmesteren en sparekasse-bog på 1.000 kroner til logen. Beløbet skulle bruges til ferieophold for svageloge børn fra Skive.
2. verdenskrigs skygge faldt tungt over Odd Fellow logen, der ikke kunne bevilges ernæringskort, og flere enker efter afdøde brødre ønskede direkte pengehjælp fra logen. I februar 1940 suspenderedes møderne på grund af brændselsmangel, og efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 flyttedes møderne til selskabslokalerne af samme grund. Alligevel fortsatte man med at tale om en udvidelse af logen, og i Odd Fel-low foreningen M.C. Holm i Nykøbing Mors modnedes ønsket om at oprette loge nr. 67 M.C. Holm. Dette ske-te dog først som ovenfor nævnt i 1948.
Krigens ufrihed i tale og skrift blev mere og mere fremherskende. Forhandlingsprotokollens sidste referat under 2. verdenskrig er dateret den 10. august 1943, og først den 24. maj 1945 berettes igen om et embeds-mandsmøde. Storsiren Valdemar Madsen meddelte, at logerne kunne genoptage deres arbejde. Broderloge Erik Holsts lokaler var imidlertid optaget dels af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelses omsyningscen-tral (L.A.B.) og dels af Brårup skole, der anvendte dem som klasselokaler. At logen således havde stillet sine lokaler til rådighed var ikke kun betinget af hjælpsomhed, men var også et forsøg på at afholde den tyske vær-nemagt fra at overtage logens lokaler. Erfaringer fra andre steder havde nemlig vist, at værnemagten ikke tog vare på de lokaler, de ”lånte”.
Først den 4. september 1945 afholdes det første møde efter krigen i logens egne lokaler i form af en Festlo-ge. Alt var endnu ikke normalt, og helt hen i 1947 meldes om logemøder afholdt i selskabslokalerne på grund af brændselsmangel. Rationeringen af brændsel blev først ophævet i løbet af foråret 1950.

Tiden efter de to verdenskrige
Årene efter 2. verdenskrig bragte tilstanden i logen tilbage til mere rolige tider, og protokollen fortæller om mange indlæg fra egne brødre og brødre fra andre loger. Kontingentforhøjelser, besøg hos syge brødre og hjælp og bistand til logens enker er gennemgående pålæg til brødrene. Den 31. oktober 1948 overførtes 45 brødre til den nyoprettede Odd Fellow loge nr. 67 M.C. Holm i Nykøbing Mors.
Logen trives, medlemstallet øges, og man mangler plads. Især omkring 1956 bliver der talt om at udvide lokalerne. I 1958 var der igen planer om at udvide logesalen og flytte selskabslokalerne til lokalerne under lo-gesalen i stueetagen. Dette skete i 1960-61, således at man i 1961 kunne indvie den nye spisesal med tilhørende nybygget køkken. Logesalen forblev dog i sin oprindelige udformning – også denne gang.
Indvielsen af de nye selskabslokaler skete samtidig med stiftelsesfesten den 15. november 1961. Under denne festlighed fik storrepræsentant Hjalmar Kjems af storskatmester Christian Rasmussen ombyttet sit 40-års hæderstegn til ordenens hæderstegn i guld. Han fik det for trofast arbejde i Ordenens og logens tjeneste. Hjal-mar Kjems blev indviet i logen den 12. december 1916, var logens overmester i to perioder og i mange år – efter Mads Holms udnævnelse til distriktsdeputeret storsire – logens første storrepræsentant. Gennem årene levede Kjems intenst med i møderne, havde mange gode indlæg og var forfatter til recitativer og sange. Sange som den dag i dag er højt skattet i logen og synges så godt som hver mødeaften. Men frem for alt var han den klare fortolker af Ordenens formål og etik.
Også Storlogen, som består af én repræsentant fra hver Odd Fellow loge i Kongeriget og er logernes højeste besluttende myndighed, havde bud efter ham.
Storlogen havde også i Broder Hjalmar Kjems tid som medlem i broderloge nr. 42 Erik Holst bud efter hans viden og hjælp. Han var således i mange år med i lejrenes litterære udvalg og i mange år medlem af Ordenens ritualudvalg. I 1949, der var 100-året for storsiren Petrus Beyers fødsel, besluttede Storlogen at udgive en bog om Beyer og bad Hjalmar Kjems være formand for et udvalg desangående. Dette takkede han af tidsmæssige årsager nej tak til. Han blev i stedet udvalgets sekretær, hvilket paradoksalt nok resulterede i, at han den sidste ende måtte påtage sig opgaven med at skrive Storlogens bog om Petrus Beyer. Som nævnt var Kjems medlem af Storlogens ritualudvalg, og ved storlogemødet i 1950 blev udvalgets forslag til revidering af ritualerne en-stemmigt vedtaget af Storlogen.
Hjalmar Kjems var socialdemokrat og i øvrigt Danmarks første folkevalgte borgmester. Kort efter hans ind-træden i Odd Fellow Ordenen var der flere, der spurgte ham om, hvordan han med sin politiske holdning kunne iføre sig borgerskabets klædning og gå til møderne med borgerskabet. Hertil svarede han, at han i sene ung-domsår i USA havde oplevet, hvordan Odd Fellow Ordenen tog sig af fulderikker, hjælpeløse og hjemløse i Chicago uanset de trængendes politiske holdninger. Det havde gjort et stort indtryk på ham og var årsag til, at han i 1916 tog kontakt til Odd Fellow Ordenen og søgte om optagelse. Hjalmar Kjems afgik ved døden den 11. februar 1969 i en alder af 91 år.

Livet i broderlogen
Tilgangen til Odd Fellow logen var stadig stigende, og ved 50-års stiftelsesfesten deltog 142 brødre og gæster, hvorfor logens overmester bad de yngre brødre om at overlade siddepladserne i logesalen til gæster og ældre brødre. Den 1. januar 1965 afholdt logen sin første Nytårsloge med søstre og brødre af alle grader.
I 1967 begyndte broderlogen hvert år at afholde en aften for enlige, ældre mænd, hvor der var indlæg, un-derholdning, fællessang og et festligt måltid, der bestod af krofars hjemmelavede gule ærter med fedt flæsk og medisterpølse. Et arrangement som tiltrak cirka 90 gæster. Dette arrangement blev sidst afholdt i 2012, hvor de daværende embedsmænd vedtog at indstille til logen at stille arrangementet i bero nogle år for om muligt at ændre arrangementet.
Den 16. oktober 1971 blev patriarklejr nr. 10 Arken institueret i ordensbygningen i Skive, da det var vedta-get, at denne nye patriarklejr skulle have hjemsted i Skive. En lejr er en overbygning på Odd Fellow logernes lære, hvor de brødre, der er særligt interesserede i Ordenens liv og virke, kan opnå et mere indgående kendskab til Ordenen. Hvor logens valgsprog er Venskab, Kærlighed og Sandhed, er lejrens valgsprog Tro, Håb og Kær-lighed. I logens valgsprog står ordet Kærlighed for næstekærlighed, medens ordet i lejrens valgsprog står for menneskekærlighed.
Patriarklejr nr. 10 Arken afholder på skift sine møder i de ordensbygninger, hvor de loger, lejrens patriar-kerne er medlemmer af, hører hjemme. På institueringstidspunktet havde man fra Storlogen en vedtagelse om, at der kun kunne være én lejr i hvert distrikt. Da det nordvestjyske distrikt er ét af landets største, også geografisk, og da medlemstallet i vor lejr var kommet op på 270 patriarker, blev det i Storlogen i 2006 endelig vedtaget, at patriarklejr nr. 10 Arken måtte opdeles i to selvstændige lejre, hvorved medlemstallet i hver lejr ville komme ned på cirka 135 patriarker. Så den 14. april 2007 blev patriarklejr nr. 18 Hardsyssel institueret i ordensbygningen i Holstebro. Patriarklejr nr. 10 Arken er fortsat hjemmehørende i Skive, og patriarkerne kommer i dag fra broderloger i Thisted, Nykøbing Mors, Viborg, og Skive.
Broder Friis-Farsøe fik den 6. maj 1975 tildelt ordenens 60-års hæderstegn, et meget usædvanligt jubilæum. I den anledning fik logen besøg af storsiren, Christian Rasmussen, der holdt tale for den aldrende logebroder.
I 1974 blev der skabt en venskabsforbindelse mellem broderloge nr. 42 Erik Holst og broderloge nr. 29 Fi-delitas i Arvika, som er Skive venskabsby. I 1976 var der således besøg i Skive af brødre fra logen i Arvika, og året efter var brødrene fra Skive på genvisit i Arvika. Videreførelsen af de gensidige besøg måtte dog senere opgives på grund af de store afstande og de betydelige omkostninger, der var forbundet med besøgene.
Ejendommen i Sallinggade, herunder særligt de seks lejligheder, gennemgik i 1976 en gennemgribende re-staurering og modernisering, hvorved alle lejligheder blandt andet fik nye køkkener. I den anledning optog man i 1978 lån i Kreditforeningen Danmark på i alt 586.900 kroner. Lånene blev optaget som kontantlån. Det betød dels en rente på mellem 18% og 19% pro anno, og dels en betydelig højere obligationsrestgæld, så det var en slem behæftelse, der pludselig blev på ejendommen.
Efter at renten på det danske realkreditmarked var faldet, specielt efter den såkaldte kartoffelkur i midten af 1980’erne, opstod der i Byggeforeningen et ønske om at komme ud af det dyre realkreditlån hurtigst muligt. Byggeforeningen indgik derfor i 1992 en aftale med broderloge nr. 42 Erik Holst, der ville resultere i, at Bygge-foreningen ville være gældfri med hensyn til realkreditlånet ved udgangen af året 1999. Aftalen bevirkede også, at Byggeforeningens likviditet i dette tidsrum var stram, og omkostningerne til vedligeholdelse blev holdt på et lavt niveau, hvorfor ejendommen ved indgangen til det nye årtusinde var i dårlig stand og blandt andet trængte til nye vinduer overalt.

Renovering eller nybyggeri?
På den ordinære generalforsamling den 26. februar 2002 blev der pludselig under debatten om formandens be-retning stillet forslag om, at man i stedet for at arbejde frem mod en totalrenovering af ejendommen burde overveje at bygge en helt ny ordensbygning og undersøge mulighederne herfor.
Bestyrelsen var imidlertid af en anden mening, og på en ekstraordinær generalforsamling i Byggeforeningen i oktober måned 2002 indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen, at man koncentrerede sig om at få udarbejdet et skitseprojekt for ejendommen i Sallinggade omfattende en renovering af bygningen, en eventuel udvidelse af logesalen og selskabslokalerne, etablering af et nyt køkken og istandsættelse af lejlighederne med mere. Det var endvidere bestyrelsens indstilling til den ekstraordinære generalforsamling, at forslaget om at bygge en helt ny ordensbygning ikke burde undersøges nærmere. Den ekstraordinære generalforsamling var imidlertid af en anden opfattelse, forkastede bestyrelsens indstilling og vedtog, at bestyrelsen sammen med lo-gens valgte embedsmænd skulle regne på begge projekter, og opfordrede bestyrelsen til:

1) at udarbejde et konkret renoveringsprojekt for ejendommen i Sallinggade, herunder også en udvidelse af lo-gelokalerne, selskabslokalerne og et helt nyt køkken. Samtidig skulle lejlighederne inklusive køkkener og ba-deværelser renoveres ved at nedlægge bagtrappen og inddrage arealerne til nye badeværelser. Det var et ønske, at der blev indhentet tilbud fra to entreprenører, som ville påtage sig at give tilbud med det forbehold, at man måske efterfølgende ikke ønskede at bruge nogle af disse.
2) at udarbejde et konkret projekt til en ny ordensbygning på et passende sted i Skive.

Efter den ordinære generalforsamlings afholdelse indkaldte bestyrelsen for Byggeforeningen logens valgte em-bedsmænd til et møde, hvor der blev nedsat to ad-hoc udvalg, som skulle arbejde med hver sit projekt, hvorefter brødrene på et logemøde skulle beslutte sig for et af de to projekter. På dette møde bestemte man sig for at fremlægge forslagene på en ekstraordinær generalforsamling i Byggeforeningen, hvilket skete den 22. april 2003, hvor 52 logebrødre var mødt frem. Bestyrelsen kunne her oplyse, at der var afgivet to tilbud vedrørende en renovering og udvidelse af den eksisterende ordensbygning i Sallinggade, og at budene lå særdeles tæt på hinanden. Der var tilbud fra entreprenør Steen Ginnerup, Skive, og fra tømrermester Jens Mouritsen, Roslev, der i 1989 havde købt afdøde broder Niels Jul Astrups tømrervirksomhed i Brøndumsgade i Skive. De to tilbud lå på ca. 3.200.000 kroner plus moms, således at udgiften ville være rundt regnet fire millioner kroner inklusive moms. Forskellen på de to tilbud var under 20.000 kroner.
Der forelå endvidere et tilbud på en helt ny ordensbygning, opført af entreprenør Kaj Ove Madsen A/S, Skive, for en totalpris på fem millioner kroner inklusive moms. Det var en såkaldt nøglefærdig bygning med grund, fundering, udgifter til materialer og tilladelser med videre var indregnet i prisen. Denne nye ordensbyg-ning havde Kaj Ove Madsen A/S planer om at opføre på et areal i Resen på en adresse i Frugtparken, hvor sel-skabet havde nogle ubebyggede grunde til butiksformål samt til liberale erhverv. Med overvældende flertal blev det besluttet ikke at renovere ejendommen i Sallinggade, men at opføre en helt ny ordensbygning i Frugtparken i Skive.
På en ny generalforsamling den 11. november 2003 blev det detaljerede projekt fremlagt for forsamlingen, hvor i alt 62 medlemmer af Byggeforeningen var mødt. Bestyrelsen kunne endvidere oplyse, at statsautoriseret revisor Søren Engers fra Revisionsfirmaet BDO i Skive skriftligt havde oplyst, at Byggeforeningen kunne fore-tage en frivillig momsregistrering som udlejningsselskab, da den nyopførte ordensbygning alene skulle udlejes til kulturelle arrangementer og ikke til privat beboelse, som det havde været tilfældet i Sallinggade. Det betød, at den del af byggesummen på fem millioner kroner inklusive moms, der omfattede momsen, ikke skulle finan-sieres.
Byggeforeningen tog derefter gennem broderlogen Erik Holst kontakt til søsterlogen Dronning Dagmar og tilbød den at indtræde i byggeforeningen. Fra søsterlogen var man meget interesseret i at deltage i arbejdet om-kring den nye ordensbygning, og vedtægterne for Byggeforeningen kom på plads. Der blev efterfølgende ind-gået aftale med byggefirmaet Kaj Ove Madsen A/S om, at han overtog ejendommen i Sallinggade til den pris, som tre logbrødre, der alle var ejendomsmæglere, havde vurderet skulle være salgsprisen for ejendommen.
På 90-års stiftelsesdagen for broderlogen blev det første spadestik til den nye ordensbygning taget, og ar-bejdet gik i gang. Der blev indgået aftale med Kaj Ove Madsen A/S om, at ordensbygningen skulle være færdig den 1. maj 2005, og da enrreprenøren ikke kunne komme i gang med at gøre noget ved ejendommen i Salling-gade 4, fik Byggeforeningen tiden til den 31. august 2005 til at flytte det inventar, som man ønskede overført til den nye ordensbygning ved egne kræfter. Herefter gik flere arbejdshold i gang med at overføre selve logesalens inventar til den nye ordensbygning tillige med flere indvendige døre med gerigter med videre. Beskeden fra Kaj Ove Madsen var: Tag det, I vil have. Jeg skal alligevel have hele ejendommen renoveret. Så selv den massive teaktræsindgangsdør blev flyttet til den nye ordensbygning.
Det blev endvidere besluttet, at loftet i logesalen i den nye ordensbygning skulle udsmykkes med en stjer-nehimmel, som skulle vise stjernernes stilling om aftenen på indvielsesdagen, som blev den 10. september 2005. Dette arbejde blev udført af logens amatørastronom, broder Jens Jørgen Thaanum Carlsen, der havde et privat observatorium på sin ejendom på Åstedvej i Durup.
Klub 42 for logens seniorer så dagens lys den 10. april 2008. Efter besøg hos logebrødrene i Randers året før i Klub OFIR tog tre brødre fra logen initiativ til at oprette en forening for ”ikke-arbejdsramte” medlemmer af vor loge. Der blev udarbejdet forslag til vedtægter og stillet forslag om navn til klubben og indkaldt til stif-tende generalforsamling. 15 brødre deltog. Forslagene blev vedtaget og klubarbejdet sat i gang. Der optages fortsat nye medlemmer en gang om året i september måned. De tre initiativtagere valgtes til bestyrelsen og fun-gerer fortsat som sådan. Klubbens formål er at dyrke broderlig hygge og samvær under afslappede og rimeligt uformelle former. Klubben, der også arrangerer foredrag, frokoster og udflugter, er i dag vokset til 47 medlem-mer og betragtes som et meget populært aktiv for såvel logen som Ordenen. I takt med at flere brødre forlader arbejdsmarkedet, vil foreningen sandsynligvis fortsat vokse.

100 år er ingen alder!
I festskriftet for vor broderloge nr. 42 Erik Holst skriver den daværende overmester Jørgen Overgaard blandt andet:

”Vor loge – broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. i Skive — fejrer i år 100-års stiftelsesdag. Det er vel relevant at stille spørgsmålet, er Ordenen og logen et levn fra fortiden uden betydning i dag, eller har Ordenen med sin solide baggrund i fortiden en fremtid i det nuværende samfund? Jeg mener helt klart, at vi har en berettigelse og har noget at tilbyde nutidens og fremtidens mennesker. Vor Orden er bygget op over et sæt etiske leveregler, der, hvis de blev efterlevet af alle, ville medføre større forståelse og enighed mennesker og samfund imellem. Vi skal blot være bedre til at fortælle, hvad det er, vi står for, og hvad vor lære kan give den enkelte. Kan vi det, vil tilgangen til vor Orden vokse. For de leveregler og grundholdninger, som Ordenens stifter for knap 200 år siden satte som fundament, er lige så vigtige nu som dengang. … Har det moderne menneske tid til at være Odd Fellow? Her er svaret helt klart: ja! En aften i logen, hvor den store verden er lukket ude, hvor vi ikke styres af mobiltelefonen, pc’en eller kalenderen, og hvor vi ikke bliver bombarderet af den nyhedsstrøm, vi modtager gennem de elektroniske medier. Det giver os tid. En logeaften giver os tid. Sjælen når at følge med.”

Hermed fik broder Overmester så det sidste ord i denne beretning om Odd Fellow Ordenen gennem 100 år på Skivegenen.

Kilder:
Odd Fellow Ordenens Historie, 3 bind udgivet i 1941-1943 af forlagsboghandler Knud Flensted i Odense.
Odde Fellow Ordenen I.O.O.F., 1967 af Edmund Melander.
Odd Fellow Ordenen, formål, historie, udvikling, 1998, Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark I.O.O.F.
Mindeblade for Loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. Udgivet som Festskrift ved logens 25 Aars Jubilæum den 15. Nov. 1939.
Loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. Festskrift ved logens 75 års jubilæum 15.11.1989.
Odd Fellow Broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. Festskrift ved 100 års jubilæet 15.11.2014.
Rud Kjems: Socialdemokraten HJALMAR KJEMS. Danmarks første folkevalgte borgmester. 2014

Om forfatteren
Per Toft Mouritsen er født i Rybjerg i 1944. Blev bankuddannet i Salling Bank, Skive, og arbejdede i bankvæ-senet indtil 1989, hvor han startede egen ejendomsmæglervirksomhed i Roslev. Er formand for bestyrelsen i Sallingsund Lokalhistoriske Forening, i bestyrelsen for Historisk Samfund for Skive og Omegn, tilknyttet Aakjærselskabet, bl.a. som guide på ”Jenle”, og er medlem af Odd Fellow loge nr. 42 Erik Holst i Skive.