Broderloge nr. 42 Erik Holst

Odd Fellow Ordenen i Skive

Siden den første danske Odd Fellow loge blev stiftet i 1878, bredte Ordenen sig langsomt ud fra København. Ved århundredeskiftet 1900 var der således i alt 30 Odd Fellow loger. I begyndelsen af 1900-tallet boede der i Skive fire mænd, som alle var Odd Fellow brødre. De var dog ikke medlemmer af samme loge. De fire ordensbrødre var ølbrygger Mads N. J. Sund, der var indviet i Loge nr. 17 Steen Blicher i Ringkøbing i 1902, modelsnedker Hans Hansen, der var indviet i loge nr. 34 Dannebrog i Holstebro i 1907, jernbanerestauratør F.W. Meyer, der var indviet i loge nr. 5 Fyen i Odense i 1899 og købmand Frederik Hansen, der var indviet i loge nr. 14 Sct. Olaf, Århus.
Her opfordredes i 1907 ølbrygger Mads Sund til at samle de øvrige Odd Fellow brødre i et møde i Skive, hvor han selv deltog, for at drøfte muligheden for at danne en forening med henblik på ad åre at oprette en Odd Fellow loge i Skive.
På mødet, der blev afholdt søndag den 3. november på Hotel Phønix i Skive, stiftede man en Odd Fellow forening, og gav den navnet ”Erik Holst” efter forslag fra broder Charles Leisner. Stiftfysikus Erik Holst var den 26. april 1907 afgået ved døden, 78 år gammel, efter at have boet 49 år i Ringkøbing, hvor han havde været en meget aktiv Odd Fellow broder

”Erik Begtrup Holst blev født den 12. oktober 1828 i Ljørslev på Mors, hvor hans fader var præst. Han blev student i 1846 fra Slagelse skole. Under krigen 1848-1850 var han de to sidste år underskibslæge. Han var med, hvor kuglerne peb om ørene, idet han gjorde tjeneste på linjeskibet Christian den 8., da det sprang i luften ved Eckernförde.
Sin embedseksamen tog han i juli 1854 og nedsatte sig derefter som læge i Korsør. Fra 1856 til 1858 var han ansat som stadslæge i Korsør, hvor han virkede med stor dygtighed, mod og energi under kolera epidemien. Han gennemførte karantæneforanstaltninger, hvis nytte blev bestridt af læger. Han begrænsede smitten og gjorde det af med epidemien. Da koleraen et par år senere for anden gang rasede i København, greb netop de læger, som havde smilet af dr. Holsts karantæneforanstaltninger i Korsør, til de samme i København. Dette frelste byen.
Her lagde doktor Holst grunden til sine officielle udmærkelser. Han blev som 29 årig Ridder af Dannebrog. I 1858 blev doktor Holst konstitueret fysikus i Ringkøbing. Året efter forsvarede han med held ved universitetet sin doktorgrad om koleraepidemien.
Senere blev doktoren til ’den gamle doktor’ og virkede resten af sit liv til gavn for by og opland og til gavn for Odd Fellow Ordenen. Doktor Holst var skattet af såvel rig som fattig og virkede til opmuntring og trøst for sine patienter. Kneb det med at betale til daglige fornødenheder og medicin, var den gamle doktor ikke ræd for at tage portemonnæen frem og give i stedet for at tage. Som embedslæge og kollega var han elskværdig og rede til råd og vejledning med sit jævne og ligefremme væsen, altid med en åben hånd og et stort hjerte over for trængende.

Navnet som Odd Fellow Foreningen og den senere Odd Fellow loge i Skive vedtog på sit første møde, var således ikke blot et navn, Erik Holst, var også et levende symbol på, hvad ordenen stod for og stadig står for.

Den 16. oktober 1971 blev patriarklejr nr. 10 Arken institueret i ordensbygningen i Skive, da det var vedta-get, at denne nye patriarklejr skulle have hjemsted i Skive. En lejr er en overbygning på Odd Fellow logernes lære, hvor de brødre, der er særligt interesserede i Ordenens liv og virke, kan opnå et mere indgående kendskab til Ordenen. Hvor logens valgsprog er Venskab, Kærlighed og Sandhed, er lejrens valgsprog Tro, Håb og Kær-lighed. I logens valgsprog står ordet Kærlighed for næstekærlighed, medens ordet i lejrens valgsprog står for menneskekærlighed.
patriarker.

Den 14. april 2007 blev patriarklejr nr. 18 Hardsyssel institueret i ordensbygningen i Holstebro. Patriarklejr nr. 10 Arken er fortsat hjemmehørende i Skive, og patriarkerne kommer i dag fra broderloger i Thisted, Nykøbing Mors, Viborg, og Skive.
På 90-års stiftelsesdagen for broderlogen blev det første spadestik til den nye ordensbygning taget, og arbejdet gik i gang. Der blev indgået aftale med Kaj Ove Madsen A/S om, at ordensbygningen skulle være færdig den 1. maj 2005, Klub 42 for logens seniorer så dagens lys den 10. april 2008. generalforsamling. 15 brødre deltog. Forslagene blev vedtaget og klubarbejdet sat i gang. Der optages fortsat nye medlemmer en gang om året i september måned.  Klubbens formål er at dyrke broderlig hygge og samvær under afslappede og rimeligt uformelle former. Klubben, der også arrangerer foredrag, frokoster og udflugter, er i dag vokset til 47 medlem-mer og betragtes som et meget populært aktiv for såvel logen som Ordenen. I takt med at flere brødre forlader arbejdsmarkedet, vil foreningen sandsynligvis fortsat vokse.

I 1990 blev der oprettetvenskabslogemed loge 116 Utstein, Stavanger Norge, med første besøg fra Norge august samme år, og genbesøg i Norge af Loge 42 Erik Holst 16. maj 1992.